V/ Helle Kampp Mathorne
Kvinden bag designet
Kvinden bag
Garn og farver - Jeg elsker det!
Findes der noget bedre end når det du beskæftiger dig med, både er dit arbejde og din hobby? For mig er det at have garn imellem fingrene en livsstil, som jeg ikke kan leve foruden.
Jeg har altid gang i flere projekter. Et snakketøj til når jeg skal være social eller har brug for at slappe af, et mere teknisk projekt og nogle hvor jeg udforsker nye teknikker og garner.
Når jeg ikke er optaget af garn, nyder jeg livet med min dejlige mand og vores 2 skønne voksne børn, eller med gode venner. Jeg er vild med at bevæge mig rundt i naturen på forskellige måder - til vands, til lands og i bjergrige områder.
Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med håndarbejde;
- uddannet mig til håndarbejdslærer fra
Hellerup Håndarbejdsseminarium
- undervist både inden for garn og syning
- afholdt workshops indenfor næsten alt med garn
- designet, gradueret og skrevet opskrifter i strik/hækling/hakning, siden 2015, for Burda International Nordic (Alt om Håndarbejde)
Jeg glæder mig til at dele nye idéer og opskrifter med jer!
Rigtig god fornøjelse!
/Helle